신문 기사 번역_ 40만명의 덴마크인이 위험한 진통제(모르핀)를 복용 중

아래의 사진은 덴마크 전국구 타블로이드판 신문인 '엑스트라 블랠(Ekstra Bladet)'에서 잘라온 사진입니다.

기사에서는 덴마크 병원에서 모르핀이 남용되고 있는 것은 아닌지에 대한 강한 의문과 비판을 가하고 있습니다.

기사가 보여 주는 이미지는 제가 좋아하는 덴마크의 모습은 아니지만 이런 모습도 또한 덴마크의 일부이므로 웬만하면 생략없이 다 번역해 볼까 합니다. 원문이 조금 길기 때문에 조금씩 조금씩 번역해 나갈 것입니다.

기사를 읽기에 앞서 40만이라는 숫자는 덴마크 총인구가 약 560만이라는 것을 생각하면 결코 적지 않은 숫자임을 먼저 말씀드립니다.   

400.000 danskere på FARLIG smerte-medicin

40만명의 덴마크인이 무서운 진통제를 복용 중.

Saturday, August 20, 2016 Ekstra Bladet

토요일, 2016년 8월 20일, 엑스트라 블랠

 

Ti procent af de danskere, der får udskrevet morfin som behandling af smerter, risikerer at blive dybt afhængige.

통증 치료용으로 모르핀을 처방받은 10%의 덴마크인들이 높은 의존성을 가질 위험성이 있다. 

Når lægerne giver dig smertestillende morfin, er der høj risiko for, at du bliver dybt afhængig af medicinen.

의사들이 당신에게 통증을 줄여주는 모르핀을 주는 경우, 당신은 약물에 높은 정도로 의존하게될 위험성이 높다.

 

Alligevel er der flere hundrede tusinde danskere, der får udskrevet morfin-præparater.

그럼에도 불구하고 수십만명의 덴마크인들이 모르핀을 처방받고 있다.

Det viser Sundhedsstyrelsens database over salg af lægemidler i Danmark.

덴마크내 의약품 판매에 대한 보건부의 데이타베이스에서 이를 보여주고 있다.

  

Ifølge de nyeste tal var ikke færre end 419.195 personer over 16 år i behandling med morfin i 2015, og antallet er steget siden 2010.

최신 데이타에 의하면 16세이상 덴마크인 중 41만9,195명 이상이 2015년 모르핀 치료를 받았고, 그 숫자는 2010년 부터 상승하였다. 

Det bekymrer nogle af landets førende eksperter inden for smertebehandling med morfin og afhængighedsska-bende lægemidler.

이러한 사실은 덴마크내 모르핀과 의존성을 만드는 약물분야에서 선도적으로 연구를 이끄는 전문가들을 걱정하게 만든다.

OVERLÆGE JETTE HØJSTED fra Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet oplyser, at ifølge de mest sandsynlige opgørelser på området, bliver omkring ti procent af patienterne afhængige af morfin.

기스병원(Rigshospitalet) 분과협력 통증센타의 과장 의사인 예더 호이스틸은 말한다. 이 분야에서 가장 가능성이 높은 통계에 의하면 (전체 통증환자 중) 대략 10퍼센트의 환자들이 모르핀에 의존하게 되었다고.

Det svarer til, at omkring 42.000 danskere ikke kan undvære morfinen.

이는 약 4만2천명의 덴마크인들이 모르핀 없이는 살 수 없다는 것에 해당한다.

Og det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte patient, der kan få voldsomme abstinenser, siger Jette Højsted, der dagligt behandler patienter med forskellige kroniske smertetilstande.

그리고 이는 격렬한 금단증상을 얻게 되는 각각의 환자들에게 심각한 결과를 초래한다고 예더 호이스틸은 말한다. 그는 다양한 만성 통증을 가진 환자들을 매일매일 치료하고 있다.

- Bare i løbet af et døgn kan der være gennembrud af abstinens-symptomer. For det første bliver de smerter, de har i forvejen, meget værre. Det kan være smerter i hele kroppen, lige som om man er ved at få influenza; 

altså smerte i led, muskler og knogler, siger Jette Højsted.

"단지 24시간 내에도 금단증상이 출현할 수 있어요. 첫번째는 환자가 이전에 가지고 있던 통증들이 더욱 심해집니다.그것은 사람이 독감에 걸렸을 때 처럼 전신적인 통증이 될 수도 있어요. 즉 관절, 근육, 뼈의 통증 말이지요."라고 예더 호이스틸은 말한다. 

Hun har sammen med kolleger lavet en undersøgelse af problemet med morfin-afhængighed blandt sine 

patienter på Tværfagligt Smertecenter.

그녀(예더 호이스틸)은 분과협력 통증센터에서 자신의 환자들을 대상으로 동료의사들과 함께 모르핀 의존성에 관한 연구를 진행하였다.

아래는 다음에 시간이 날 때 번역하겠습니다.

- Vi har prøvet at se på vores egne kroniske smertepatienter, som var i behandling med de her morfin-præparater. Og der fandt vi, at omkring 14 procent af dem var afhængige og havde et afhængighedsproblem af morfin-præparater,

siger overlægen.

"우리는 우리가 모르핀 처방을 투여해서 치료하는 만성통증 환자들을 살펴보았습니다. 우리는 그들 환자 약 14%가 모르핀에 의존하면서 모르핀 처방의 의존성 문제를 가지게 되었다는 것을 발견했습니다."라고 그 과장 의사가 말했다.

På smertecentret ved man dog ikke, hvor mange af patienterne der ville kunne trappes helt ud af morfinen og

samtidig have et uændret smerteforløb.

그러나 통증센터에서는 얼마나 많은 환자들이 모르핀 치료에서 완전히 벗어나면서 동시에 변화없는 통증의 경과를 가질 수 있었는지에 대해서는 알지 못한다.

- Vi ser stadig, at der er mange patienter, der kommer ind til os, som får nogle morfinpræparater på grund af en eller anden smertetilstand, og så bliver de afhængige af det og kan ikke komme ud af det igen, forklarer Højsted, der også arbejder med at trappe folk ud af medicinen.

"우리는 여전히 우리에게 치료받으러 와서 이런 저런 통증의 상태로 인해 모르핀 처방을 받는 많은 환자들이 있으며, 그들이 모르핀에 의존성이 생기게 되고, 모르핀에서 벗어날 수 없게 는 것을 봅니다."라고 호이스틸은 말한다. 그녀는 또한 사람들을 모르핀에서 벗어나게 하는 일도 하고 있다.

Hun påpeger, at lægerne i sygehusvæsenet og de praktiserende læger ofte ukritisk udskriver den afhængighedsskabende medicin, uden der er en ordentlig handlingsplan for, hvordan de kommer ud af morfin-forbruget igen.

그녀는 지적한다. 병원의 의사들과 로컬 의원의 의사들이 종종 자신이 돌보는 환자들이 모르핀 사용에서 다시 어떻게 빠져나올지에 대한 제대로된 치료 계획이 없이 무비판적으로 모르핀을 처방한다고.

Og som patient risikerer man at komme ud i et decideret misbrug efter et møde med sundhedsvæsenet.

그리고 환자로서 사람들은 병원, 의원 등을  만난 다음 명백한 (모르핀) 오남용의 세계로 빠져들게 된다고.

Det oplever både Jette Højsted og psykiatrisk overlæge i Stofrådgivningen, Henrik Rindom.

그러한 사실은 예더 호이스틸(Jette Højsted)과 약물남용관련 조언과 상담을 담당하는 정신과 과장의사 헨긱 긴돔(Henrik Rindom)이 함께 경험하고 있다.

De to eksperter fortæller samstemmende, at der i systemet udskrives afhængighedsskabende medicin til patienter med alt for rund hånd.

그 두명의 전문가는 한 목소리로 말한다. 덴마크 보건의료 시스템에서 의존성을 만드는 약을 환자에게 너무 관대한 기준으로 사용한다.

Det har den konsekvens, at titusindvis af patienter kommer ud i et decideret misbrug af medicinen, og staten har

ingen ordentlige tilbud for at få dem ud af misbruget igen. Staten skaber simpelthen narkomaner.

이는 수천명의 환자들이 명백환 약품남용에 빠져들게 되는 결과를 만들었고, 국가는 그들을 약품남용에서 다시 건져 낼 어떤 제대로된 제안도 하지 않는다. 국가가  명백히 마약중독자를 만들어 내고 있다. 

- Det er lidt et dobbeltsidet sværd, for på den ene side er stofferne kendetegnet ved at være afhængighedsskabende, og vi må acceptere, at der i én eller anden grad er nogle, der bliver afhængige. Men fred være med det, hvis de har

brug for den smertestillende effekt, der kan opnås, siger Henrik Rindom.

"그것은 어느 정도 양날의 칼과 비슷합니다. 왜냐하면 모르핀 계통의 약물은 의존성을 만드는 것을 특징으로 가지고 있고 우리 의사들은 어느 정도의 환자들에게 모르핀의존성이 생기는 것을 알고 있습니다. 그러나 환자들이 (모르핀으로) 도달할 수 있는 통증진정효과가 필요하다면 우리는 더이상 의존성을 말하지 않지요."라고 헨긱 긴돔(Henrik Rindom)은 말한다.   

Men så kommer problemet.

그러나 그 다음에 문제가 발생합니다.

- Vi som læger er måske ikke dygtige nok til at se, at nu er smerterne rent faktisk væk.

"우리 의사들은 아마도 이제 통증이 완전히 사라졌음을 알 수 있을 정도로 똑똑하지는 않습니다."

- Smertesituationen er der ikke mere, og der er vi som læger for dårlige til at gå ind og hjælpe patienterne med at

komme af med medicinen.

"통증 증상이 더 이상 없는 경우에 우리 의사들은 거기에 개입해서 환자들이 약을 끊는 것을 도와주는 것에는 너무 서툽니다."  

- Vi er ikke gearede til - og vi interesserer os ikke for - afrusning af patienter i sundhedsvæsenet, fastslår Rindom.

"우리는 보건의료조직 내의 환자의 무장해제(약을 전혀 사용하지 않게 하는 것)에 준비되어 있지 않고 관심도 없지요."라고 긴돔(Rindom)은 말한다. 

아래의 글은 나중에 시간 날 때 추가로 번역할 것입니다.

LÆGE-FORMAND: Danmark har et exceptionelt stort forbrug

Alt for mange recepter bliver fornyet, fordi der mangler planlægning Det er ikke altid praktiserende læger, der starter med at give patienter en behandling med stærk, smertestillende medicin.

Men familielægen vil i mange tilfælde komme til at forny recepterne, simpelt hen fordi der ikke er lagt en plan for behandlingens varighed, når en patient starter på for eksempel morfin.

Det vil ofte være i forbindelse med en indlæggelse på sygehus eller en behandling hos en speciallæge, at man starter på morfinen.

Og så er det generelle problem for alle læger, at det er meget nemmere at starte en behandling, end det er at stoppe den igen.

Det mener formanden for Dansk Selskab for Almen medicin, Anders Beich.

- Vi ved, at Danmark har et exceptionelt stort forbrug af stærk smertestillende medicin. Hvis du sammenligner med andre lande, så ligger vi meget højere end de fleste.

Og det har vi gjort i årtier, siger formanden.

- Hvad tror du, det skyldes? - Vi har åbenbart en kultur-forskel i, hvor meget stærk smertestillende medicin vi udskriver; altså hvor ofte vi i Danmark behandler problemstillinger omkring smerte med stærk medicin. Og det har været diskuteret i årtier, siger Anders Beich.

Han mener, der kan være mange gode faglige begrundelser for at give stærk, smertestillende medicin. Især fordi mange problemer i forbindelse med smerter for eksempel betyder, at man holder op med at bevæge sig nok, hvis man har ondt.

- Og det er faktisk i nogle tilfælde mere farligt at holde op med at bevæge sig, end det er at være smertedækket tilfredsstillende og kunne bevæge sig nok til at holde kroppen i gang.

- Vores fokus i Danmark betyder, at man bliver afhængig? - Alle langtidsbrugere er afhængige i en eller anden grad. Man kan ikke tage den her medicin uden at blive tilvænnet. Hvis man pludselig stopper med det, så er der rigtig mange, der vil opleve nogle ubehagelige abstinenssymptomer, som gør det nemmere at fortsætte medicinen, men dermed risikere at ende med et langvarigt forbrug af det.

- Er lægerne gode nok til at lave en handlingsplan for, at folk kan blive trappet ud af det igen? - Nej. Generelt er vi læger ikke gode nok til at stoppe medicin igen, når først den er sat i værk. Jeg mener, at alle slags læger kan blive bedre til at tilbyde og lægge en plan for, hvordan patientens forbrug kan trappes ned, når der er en lejlighed til det. Og det kan faktisk lade sig gøre i nogle tilfælde, siger Anders Beich, der selv har arbejdet en del med misbrugs-problemstillinger tidligere.

Men det tager tid at gå ind i problemstillingen. Man skal lægge en plan, man skal trappe ned, evaluere og mødes flere gange undervejs, for at det lykkes, især hvis patienten har fået morfinpræparater i mange år, siger han.

- Men jeg er sikker på, at alle læger kunne blive bedre til at tilbyde folk at tage medicinen væk. Det kræver bare ofte en betydelig psyko-social indsats. Altså; at man bakker op og stiller op til samtale med patienten. Så det er en tidskrævende opgave at gå ind i. Det er nok derfor, vi læger nogle gange afholder os fra det.

- Hvad gør I i DSAM for at få lægerne til at overholde retningslinjerne for det her? - Vi henviser til Sundhedsstyrelsens generelle vejledning.

Det er en kultur, som skal ændres i fællesskab blandt alle læger, hvis det skal batte noget. Den læge, der starter behandlingen, bør have ansvaret for medicineringen og recepterne i den periode, den forventes at stå på. Man ser nogle gange en behandling startet på et relativt løst grundlag uden en plan for, hvor længe og hvornår en eventuel udtrapning skal foregå.

Han fortæller, at nogle narkomaner har startet deres ' karriere' med en hospitalsindlæggelse, hvor de har oplevet virkningen af et stof, som måske gav dem en ' fantastisk ro' i sindet.

- Så systemet kan være med til at skabe narkomaner? - Det er klart, at når vi i Danmark er mere rundhåndede end andre lande med at udskrive stærk, smertestillende medicin, skaber vi grundlaget for, at flere har prøvet at blive eksponeret for et stof, der skaber både fysisk og psykisk afhængighed.

- Så på den måde kan man sige, at vi risikerer da at skabe nogle afhængigheds-problemstillinger. Og måske også derfor flere end i andre lande, siger Anders Beich.

NÆSTFORMAND: Det er vores forbandede opgave at få patienterne ud af misbruget

Patienter får et såkaldt accelererede patientforløb, og de er ikke nødvendigvis færdigbehandlede i en grad, så de er smertefri, når de forlader sygehuset.

Derfor bliver hver enkel patient ' effektivt smertedækket', og det bliver de ofte med morfin og morfin-lignende præparater.

Det fortæller Michael Dupont, der er praktiserende læge og næstformand i Lægeforeningens Bestyrelse, der repræsenterer alle danske læger.

- Jeg mener, problemet er, at vi simpelt hen mangler et præparat, der ligger mellem de almindelige håndkøbspræparater, og de morfinlignende præparater, siger han.

TIDLIGERE FIK folk typisk det, man kalder for NSAID. Det, der i folkemunde, kaldes gigt-medicin. De præparater er i dag nærmest bandlyst. Lægemiddelstyrelsen har fjernet tilskuddet til størstedelen af dem. Det eneste, der er tilbage, hvor man stadig kan få tilskud, er Profen og Naproxen.

- Man fjernede ikke tilskuddet, fordi de var afhængighedsskabende, men fordi der var nogle bivirkninger, som specielt hos ældre mennesker var foruroligende, siger han.

OG NETOP FORDI man har fjernet de mange gigtpræparater, mener han, at forbruget af morfin-lignende præparater er eksploderet inden for de sidste ti år.

- Det har nemlig betydet, at når folk - uanset om de har været indlagt eller ej - kommer og skal have noget, der er stærkere end Panodil over en periode, så ryger de på morfinlignende præparater.

Næstformanden forklarer, at det typisk er de præparater, der hedder Tramadol og Dolol.

FOLK ER SIMPELT HEN blevet skiftet over fra gigtpræparaterne til den type morfin-lignende præparater.

- De praktiserende læger fik skældud for at bruge for mange gigt-præparater, men hvad fanden skulle de så gøre, spørger Dupont.

- Hvad gør man, hvis man brækker et ben, får morfin som en del af behandlingen - og så kan man ikke komme ud af morfinforbruget igen? - Jamen, så skal man have dem trappet ud af det. Det tror jeg da nok, man er opmærksom på. Men problemet er, hvis de for eksempel har brækket ryggen, og der er et sammenfald af en hvirvel, og man går over i en tilstand med kroniske smerter, hvordan håndterer vi så det? - Og vi er måske heller ikke så gode til at finde på non-farmakologiske metoder, hvor man ikke bruger medicin. Vi griber tit til medicinske løsninger.

- Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin siger, det er de praktiserende læger, der står med problemet, men det er tidskrævende at få patienten ud af et eventuelt misbrug? - Det har han også ret i. Det er tidskrævende, men det er altså en af vores forbandede opgaver.

Der er ikke så mange andre, der kan gøre det, fastslår Michael Dupont.

LÆGERNE GJORDE K -får 900 piller om måneden

I stedet for at behandle Ken Svendsen for rygsmerter gav lægerne ham store mængder medicin, som han nu er afhængig af. Nu ønsker han ikke at leve mere Et forkert løft i en brugt ryg paralyserede 46-årige Ken Svendsen i december sidste år. Et slidsomt arbejdsliv som blomsterimportør, med mange tunge løft hver dag, havde slidt hans ryg og hofter.

Han blev hentet i sit hjem af en ambulance og blev indlagt på Køge Sygehus. For at afhjælpe smerterne fik han en god portion morfinpiller, mens han lå bundet til en hospitalsseng i en uge.

På det tidspunkt vidste han ikke, at han syv måneder senere ville leve som pillemisbruger på recept.

KEN SVENDSEN ER en af mange danskere, som dagligt lever i en rus af de smertestillende piller, han er blevet afhængig af. Efter han de sidste otte måneder har fået ordineret over 30 piller om dagen - flere end 900 piller hver måned - er han blevet til en af statens misbrugere.

På grund af store smerter i sin ryg og lænd har Ken Svendsen søgt hjælp hos Køge Sygehus, som har symptombehandlet problemet med overdoser af morfin, nerve-og smertestillende medicin.

- I stedet for at udrede mig og finde en løsning på mine smerter har de bare givet mig en masse piller for at sløre dem, siger Ken Svendsen til EKSTRA.

Det har startet en ond spiral, hvor Kens krop er blevet tolerant over for og afhængig af medicinen.

Han skal nu hele tiden have større doser for at få en virkning - og det gør ham mere afhængig.

FORDI HANS SMERTER i dag er så store, og hans funktionsevne er så lav, føler han ikke længere, han kan bruges til noget.

Ken Svendsen vil bare dø.

- Hvis det ikke var for mine børn og min kæreste, kunne jeg ikke se nogen grund til at leve mere. Jeg får ingen hjælp fra sygehuset. Jeg har så mange smerter, at jeg ingenting kan. Min krop er så dopet af medicin, at jeg ikke er til stede i mit eget liv, siger han.

Selv om det kræver en øl og akut-virkende morfinpiller at sidde op og tale med EKSTRA, har Ken Svendsen ønsket at fortælle sin historie.

Ken er ikke alkoholiker, men øllen er nødvendig, da den forstærker virkningen af morfinen.

HANS FØRSTE INDLÆGGELSE på Køge Sygehus i december 2015 varede en uge. Ude af stand til at bevæge sig blev han sendt hjem med en lang medicinliste og adgang til 15 piller om dagen. Men hvad der er galt med hans ryg, og hvorfor han har smerter, undersøger de ikke, fortæller Ken Svendsen.

I to måneder lå han i sin seng og spiste medicin.

Han er kun fri af sengen de gange, hvor han krampagtigt forsøger at komme på toilettet ved hjælp af sin rollator.

- Jeg tabte otte kilo, fordi jeg bare lå der. Jeg kunne hverken spise eller lave noget. Jeg var konstant dopet, det føltes som at være i en tåget boble. Jeg havde kvalme, var træt og ugidelig.

Og selv om jeg tog pillerne, havde jeg stadig smerter, fortæller han.

HAN NÅR SIN smertetærskel i februar, hvor han igen bliver indlagt på Køge Sygehus. Denne gang får han at vide, at der er sket en fejl.

Lægerne fortæller ham, at han aldrig skulle have været udskrevet - uden en behandlingsplan, scanning og røntgen. Det får han nu med besked om, at hans ryg skal genoptrænes. Han bliver henvist til en smerteklinik og får tildelt en fysioterapeut.

- På smerteklinikken får jeg mere medicin og kommer op på over 30 piller om dagen. Samtidig starter jeg til fysioterapeuten, hvor jeg igen bliver paralyseret efter 14 dage med forkert genoptræning, siger Ken Svendsen.

I TRE MÅNEDER ligger han helt stille, og har kun kontakt med smerteklinikken, som blot hæver hans medicindosis. Hans krop bliver så vant til medicinen, at han ikke længere mærker nogen effekt. Han har stadig ondt.

- I juni tager jeg så kontakt til privathospita-.

KEN TIL MISBRUGER

let CFR i Hellerup. De har speciale i rygsmerter og laver en ny diagnose på mig. Her opdager de, at Køge Sygehus har taget fejl, siger han.

CFR tager nye røntgenbilleder og laver nye scanninger. De opdager, at det ikke kun er ryggen, der er skyld i smerterne, men også hoften.

Den er ødelagt og skal opereres. Øvelserne fra fysioterapeuten, som ellers skulle genoptræne ryggen, har derfor i stedet belastet og skadet hoften yderligere.

Her går det også op for ham, at hans medicinbrug er så stort, at han straks skal trappe ud af det.

LÆGEN FRA CFR skriver i Ken Svendsens journal, at han fremtræder medicinpåvirket, og at han straks skal stoppe med alt sin opioidmedicinering.

Altså hans morfin.

Lægen påpeger også, at den kraftige medicinering kan være med til at gøre Ken mere sensitiv og øge smerterne.

Han begynder en aftrapning med hjælp fra smerteklinikken. Men da abstinenserne er så store, lykkes det kun for Ken at smide et mor-finplaster, hvorfor han stadig er afhængig af to morfinpræparater og to slags nervemedicin.

- Hele min krop strittede imod. Alle mine følelser og tilstande blev ekstreme. Jeg rystede over det hele, frøs og svedte. Vi skiftede sengetøj flere gange om dagen, fordi jeg svedte så meget, siger Ken.

Smerterne føltes straks værre. Til sidst så han kun én udvej - og det var at starte med morfi-nen igen.

I stedet for at lægge en ny plan for aftrapning har smerteklinikken nu øget Ken Svendsens dosis af det ene morfinpræparat. Nu tager han 30 mg i stedet for 25.

OPERATIONEN I KENS hofte anerkender Køge Sygehus ikke. De afviser Kens henvendelse, da han forsøger at vise dem CFR's røntgenbilleder og notater. Og hvad angår hans ryg, har de heller ikke nogen løsning.

KEN SVENDSEN VED ikke, hvordan han skal få råd til at betale for operationerne selv.

Indtil videre har han brugt forældrenes pensionsopsparing til at betale for udredningen, da han ikke selv har flere penge tilbage. Arbejdet og indkomsten og væk, og det samme er huset snart.

- Mit hjem er kommet på tvangsauktion, for jeg kan ikke betale det. Jeg ved ikke, hvordan fremtiden skal se ud. Lige nu er det kun mine smerter, der fylder.

Når han skal besøge hospitalet herhjemme, bliver han transporteret på en madras i en varevogn.

Det bliver han nødt til, selv om det er ulovligt.

MODET ER VED at slippe op, og Ken Svendsen kan snart ikke se noget formål med at leve.

En uge efter EKSTRA besøgte ham i hans hjem tæt på Roskilde, ringer han til os.

- Jeg kan snart ikke mere, så nu er jeg i gang med at undersøge mulighederne for at komme til Schweiz og få aktiv dødshjælp.

Det eneste, der holder ham tilbage fra at ville dø, er hans to børn. Men som Ken siger, er hans livsmod så begrænset nu, at hvis han ikke snart bliver opereret eller får anden hjælp, ser han kun Schweiz som sin udvej.

- Derfor har jeg også fortalt det til min ældste datter, siger Ken Svendsen.

OVERLÆGE: Det er frustrerende for patienterne

Ved Kens første indlæggelse bliver der hverken taget røntgen eller foretaget nogen MR-scanninger, selv om han ikke kan bevæge sig - og selv om hospitalet kender til hans rygproblemer.

Hvorfor undersøger I ikke patienten, men vælger udelukkende at give ham smertestillende medicin? - Han kommer ind med smerter, og så vurderer man på skadestuen, at man ved, hvad han fejler. Derfor ser man ikke nogen grund til at foretage en ny MR-scanning, siger ledende overlæge på Køge Sygehus, Kim Schantz.

- Hans sidste MR-scanning blev lavet i 2013. Hvorfor holder I fast i en gammel undersøgelse, når patienten bliver indlagt med så store smerter, at han ikke kan bevæge sig? - Det er meget frustrerende for patienter med kroniske rygsmerter. De har et stort ønske om at blive behandlet, og vi vil også gerne behandle dem. Det er også frustrerende for os, at vi ikke altid kan hjælpe dem, som vi gerne vil.

Men vi vurderer deres tilstand og hvorvidt, der er grundlag for operation. Det mente lægen ikke her, og derfor var der ikke grund til at lave en ny MR-scanning.

- Men I vælger alligevel at give ham en scanning to måneder senere, da han igen bliver indlagt ude af stand til at gå. Den viser, at der er forandringer i ryggen. Hvordan kan I behandle en patient optimalt, når I ikke kender hans problemstilling? - De forandringer, han havde i ryggen, var dem, han havde i forvejen. Derfor var der ikke nogen grund til en scanning.

- Men der står i Kens journal, at forandringerne er moderat tiltagende - det betyder, at der er flere.

- Altså, han har de forandringer, han har fra tidligere, og de er blevet lidt værre. Men det er forventeligt, at en dårlig ryg bliver værre. Men det giver stadig ikke anledning til operation eller en MR-scanning.

- Ken har ikke været tilfreds med Køges tilbud, og han har derfor været på CFR's privathospital i Hellerup. Her får han en MRscanning, der viser, at hans hofter er ødelagte, og at han skal opereres. Hvorfor finder Køge Sygehus ikke ud af dette? - Det er en almindelig problemstilling, at to lærde er uenige. Mange smertepatienter søger hjælp andre steder fra, når deres smerter ikke går væk. Så går de ind på et privathospital, som kommer med et andet skøn, der modsiger vores kirurgers skøn.

- Hvorfor vil Kens læge fra Køge Sygehus ikke se privathospitalets MR-scanninger, når Ken vil vise dem? - Lægens vurdering er, at smerterne ikke skyldes hofterne, så han mener ikke, han kan hjælpe ham. Det er hans lægefaglige skøn. Og det er et skøn, for vi ved det jo ikke i sidste ende.

- Men hvorfor har lægen ikke kigget på Kens MR-scanninger fra privathospitalet? - Han har ikke skrevet nogen note omkring det.

Men lægen vurderer ikke, der skal opereres. Og det er Ken ikke tilfreds med, og derfor henviser vi ham efterfølgende til Næstved, så han kan få en ny vurdering.

- Jeres behandling af Ken består i at smertedække ham med medicin. Hvorfor er løsningen at symptombehandle - frem for at finde årsagen til smerterne? - Du har fuldstændig ret i, at smertebehandling er symptombehandling. Men problemet med kroniske rygsmerte-patienter er, at vi ved, at mange af dem ikke har et alternativ.

- Hvorfor? - Fordi det ikke er alt, man kan gøre noget ved.

Og for patienter med kroniske rygsmerter har vi tilbuddet om at smertedække dem og tilbyde træning. Vi kan ikke operere os ud af alt.

- Ken får over 900 piller om måneden, hvor størstedelen er morfin og andre afhængighedsskabende midler. Er det acceptabelt at give en patient så meget medicin? - Han skal jo have medicin til at holde sig smertedækket.

- Men Ken er ikke smertedækket. Det er en kendsgerning, at for meget morfin kan give flere smerter - frem for at fjerne dem. Kan det være, at Ken får for meget morfin? - Det er voldsomt at få så mange piller. Men vi har desværre patienter, der får så mange piller for at holde deres smerter ud. Men når patienter får så store mængder, som Ken gør, bliver de også henvist til en smerteklinik. Og det er Ken også blevet.

- Selv om I har startet medicinforbruget, så frasiger I jer ansvaret for, hvad han får nu? - Nej, vi frasiger os ikke ansvaret. Vi gør, hvad vi kan. Men jeg synes, det er fornuftigt, at man prøver at smertedække en patient med noget medicin.

Vi læger for dårlige til at gå ind og hjælpe patienterne med at komme af med medicinen Det er en kultur, som skal ændres i fællesskab blandt alle læger, hvis det skal batte noget Det er en tidskrævende opgave at gå ind i. Det er nok derfor, vi læger nogle gange afholder os fra det Det er tidskrævende, men det er altså en af vores forbandede opgaver Hvis det ikke var for mine børn og min kæreste, kunne jeg ikke se nogen grund til at leve mere Jeg kan snart ikke mere, så nu er jeg i gang med at undersøge mulighederne for at komme til Schweiz og få aktiv dødshjælp.

Fakta: Bliver parkeret i misbrugs-centre

De muligheder, patienterne har i dag for at komme ud af afhængigheden, er langt fra gode nok. Patienterne havner i misbrugscentre ude i kommunerne, der langt fra er gearede til at hjælpe patienterne ud af deres komplicerede misbrugs-forløb.

Det siger psykiatrisk overlæge i Stofrådgivningen, Henrik Rindom.

- Det er jo en ældgammel historie, men den er blevet forstærket af, at det er kommunerne, der står for al misbrugs-behandling.

Der er rigtig mange dygtige folk ansat i kommunerne. Men de er altså ikke gode nok, når det drejer sig om smertepatienter og om at hjælpe dem ud af det her, siger Rindom. DET KRÆVER STÆRK lægefaglig ekspertise at få smertepatienter ud af et misbrug, og den ekspertise har de ikke i kommunerne.

- Deres ekspertise er ikke nær tilstrækkelig.

Alt, alt for mange af de her kommuner er for små til at kunne tilbyde det faglige niveau, der er nødvendigt. De har ikke en tilstrækkelig volumen af patienter eller borgere, som kan retfærdiggøre, at der bliver ansat både læger og psykologer og alle de her fagfolk, der også er behov for.

Når Henrik Rindom har været ude at tale med kommunerne om, hvordan de skal tilrettelægge deres misbrugs-behandling, har han sagt, at kommunerne simpelt hen er for små.

- Slå jer sammen med de tre nabokommuner.

Få en afdeling for jeres fælles misbrugs-behandling i hver af kommunerne, og så ansæt en læge og en psykolog og et par sygeplejersker. Lad dem rotere rundt, og så skaf nogle faste misbrugs-behandlere, så man kan få et fagligt miljø, hvor tingene kan udvikle sig, siger han og tilføjer: - Men det ender desværre gerne med en meget begrænset kvalitet af behandling ude i kommunerne.

Bliver jeg afhængig af morfinen?

Der skelnes mellem to former for afhængighed:

Fysisk Fysisk afhængighed viser sig ved abstinenssymptomer, hvis behandlingen pludselig stoppes, eller hvis dosis reduceres.

Fysisk afhængighed udvikles hos alle, der har fået morfinpræparater i mere end et par uger.

ABSTINENSSYMPTOMERNE ER: Forværring af dine oprindelige smerter Smerter i hele kroppen, iled, muskler og knogler Lægkramper Mavesmerter Uro og rastløshed Fornemmelse som om du er ved at få influenza Let feber Træthed Kvalme Irritabilitet og vrede Angst Diarré Svedudbrud Hoste Øjnene løber i vand Psykisk I modsætning til fysisk afhængighed, der er forudsigelig og ventet, er psykisk afhængighed uforudsigelig og uventet.

Udvikling af psykisk afhængighed afhænger af mange faktorer - blandt andet arvelig disponering, den psykiske tilstand, og hvilke præparater man bliver udsat for.

Psykisk afhængighed kan blandt andet vise sig ved en stærk trang til at tage medicin, vanskelighed ved at holde op med medicinen, selv om den ikke hjælper, eller hvis man tager medicinen for at opnå en anden virkning end smertestillende, for eksempel for at falde i søvn. Kilde: Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet.

Så afhængighedsskabende er medicinen

Morfin er et opioid og er stærkt afhængighedsskabende.

Bruges mod kraftige smerter. Men tager du det i mere end to uger, er din krop blevet fysisk afhængig.

Derfor må patienter ikke stoppe brat efter længerevarende indtag, da symptomer som svedeture, hurtig puls, rystelser, diaré og alment ildebefindende kan opstå.

I takt med, at kroppen er blevet afhængig, har den også udviklet tolerance, hvilket vil sige, at den skal have større og større mængder for at få den samme virkning og undgå abstinenser.

Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

De stærke sager på Kens medicinliste

Dixarit (25 mikrogram): Mod abstinenser - to tabletter tre gange dagligt.

OxyContin (30 mg): Mod stærke smerter - en tablet tre gange dagligt.

Duloxetin ' Hexal' (60 mg): Mod depression - en tablet to gange dagligt.

Apozepam (5 mg): Benzodiazepin - virker beroligende - en tablet efter behov - højst to om dagen.

Gabapentin ' PCD' (300 mg): Nervemedicin - tre kapsler tre gange dagligt.

Pinex (500 mg): Mod smerter - to tabletter efter behov - højst fire gange dagligt med minimum seks timers interval.

Oxynorm (5 mg): Akut morfin mod stærke smerter - en kapsel efter behov, højst seks om dagen.

Glytrin (0,4 mg): Mod smerter i brystet - en plus efter behov.

Sådan reagerer du på morfin

Hvis du får kvalme eller opkastninger eller føler dig påvirket af morfinbehandlingen, får du for meget, og din dosis skal sættes ned.

Hvis du får meget høje doser af morfin, kan dit nervesystem ændre sig og reagere direkte modsat - således at hvis dosis øges yderligere, får du mere ondt.

Derfor bør dosis holdes på samme niveau så længe som muligt. DE HYPPIGSTE BIVIRKNINGER ER: Forstoppelse Mundtørhed Svedudbrud Kvalme og opkastninger Påvirket hjernefunktion med træthed, sløvhed, øget søvntrang samt koncentrations-og hukommelsesproblemer PÅ LÆNGERE SIGT KAN DER OPSTÅ: Påvirket seksualfunktion (nedsat lyst og evne til seksuel aktivitet) Nedsat kønshormon i kroppen; hos kvinder kan menstruationerne formindskes eller helt ophøre Påvirket immun-funktion Tolerans-udvikling - at man skal have en højere dosis for at opnå samme virkning Humørændringer - man kan blive trist eller mere irritabel Øget smertefølsomhed Kilde: Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet.

Gode råd til at trappe ud af medicinen

Selv om du er afhængig af morfin, er der stadig håb forude. Jette Højsted, overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet og ekspert på området, kommer med gode råd til, hvordan du kommer ud af din afhængighed, og hvad du selv kan gøre som patient.

- Patienten er nødt til at have en læge, der ordinerer medicinen - for udtrapningen er nødt til at foregå i samarbejde med en læge. Det kan være en praktiserende læge eller en smertelæge, siger Jette Højsted.

Hvis du skal trappe ud af medicinen, skal det gøres langsomt, så du mærker så lidt ubehag som muligt. DET ER BLANDT ANDET GODT AT: Få tilstrækkelig søvn Få en tilpas mængde motion Få lidt frisk luft Være god ved dig selv.

Gode råd fra andre patienter

Hvis du oplever megen uro og rastløshed i din krop, kan du gøre noget for at aflede den energi, som du mærker i kroppen. Eksempelvis: Gå en tur Gøre rent på badeværelset Rydde op i køleskabet Vaske tøj VED KULDEFORNEMMELSER KAN DU FOR EKSEMPEL: Tage et varmt bad VED SVEDETURE KAN DU F. EKS.: Tage skiftevis koldt og varmt bad ANDRE METODER: Nogle mennesker har også glæde af: Nada-akupunktur Fysioterapi Massage HJÆLP FRA DINE VENNER/FAMILIE Giv dine nærmeste besked om, at du er i gang med t nedtrappe medicin, og forklar, at du kan have det meget dårligt på grund af fysiske og psykiske abstinens-symptomer. Gør det klart for dem, at du måske ikke har overskud til at tage hensyn til andre, og at de må være tålmodige.

Du vil ofte føle stort behov for at tale med nogen og få opmuntring og støtte. Derfor er det en god idé at lave aftaler med dine nærmeste om, at du kan tale med dem, når du har brug for det. Aftal, at I gør noget sammen - for eksempel går en tur.

Kilde: Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet.

(This is a summary)

(This is an introduction)

• Vi læger interesserer os ikke nok for afrusning af patienter, der er blevet afhængige af medicin, mener overlæge og misbrugs-ekspert Henrik Rindom FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN
• Lægerne udskriver alt for ofte ukritisk den medicin, der skaber afhængighed, siger overlæge Jette Højsted. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN
• Efter mødet med det danske sygehusvæsen bliver tusindvis af patienter afhængige af medicinen, fordi lægerne er for dårlige til at lave planer for, hvordan man kommer ud af forbrug af medicinen. FOTO: COLOURBOX
• Michael Dupont, Lægeforeningens bestyrelse, mener, problemet er, at vi simpelt hen mangler et præparat, der ligger mellem de almindelige håndkøbspræparater og de morfinlignende præparater. FOTO: KLAUS HOLSTING
• - Det er klart, at når vi i Danmark er mere rundhåndede, end i andre lande med at udskrive stærk, smertestillende medicin, skaber vi grundlaget for, at flere har prøvet at blive eksponeret for et stof, der skaber både fysisk og psykisk afhængighed, siger formanden for Dansk Selskab af Almen Medicin. FOTO: COLOURBOX
• På trods af et meget stort forbrug af morfin har Ken Svendsen så mange smerter, at han dårligt kan stå eller sidde. Når han skal fragtes til hospitalet, ligger han på en madras bag i en varevogn. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN
• FOTO: COLOURBOX